Et barn mere ?...?

Tankerne har i den sidste tid kørt meget omkring emnet: et barn mere ?...? Det er jo et stort emne, som kan diskuteres i en uendelighed. Jeg har tænkt for og imod mange gange.

Det store for, er et Jeppe får sig en bror/søster med alt det som det indebærer for ham. Lidt mindre er at jeg da gerne vil være gravid og føde igen.

Imod har lidt flere punkter, men her er det mest pratiske ting, som at vi ikke har noget ekstra værelse i det hus vi bor i, at min amning nok heller ikke denne gang vil lykkes (med hvad det indebærer) og andre af den karakter. Tror også at vi er blevet for gamle, forstået på den måde, at vi har været "os selv" for længe inden vi skulle dele vores liv med et barn.

Vi må jo nok også indse, at vi ikke hører til kategorien: Få hjælp til det første barn, så kommer de næste af sig selv. Min egen teori går på, at jeg nok ikke har æl pga pco. Trods 4 iui var der ikke en eneste positiv test. Og ved de 3 æo som vi var igennem, blev jeg gravid alle 3 gange. Det blev aldrig undersøgt om jeg rent faktisk har æl. Og selvom vi har 2 fryseforsøg, så kan jeg mærke, at jeg bare ikke har overskud til at skulle igennem behandlings cirkusset igen. Slet ikke nu hvor vi har Jeppe, før ham kunne jeg jo bare ligge mig på sofaen, hvis det var det jeg havde brug for. Men nu har han jo brug for mig.

Så her i weekend tror jeg nok at det faldt på plads for både manden og jeg: Vi skal ikke have flere børn. Punkt slut.

Vi har Jeppe og ham er vi meget taknemmelige over at have fået lov til at få. Mere bliver det ikke til fra vores side.