tirsdag, december 07, 2010

Snakkehoved

Jeppe snakker meget, rigtig meget. Og det meste af det er på hans eget sprog... Men der begynder at komme flere og flere rigtige ord.

De nye er: bil, sove og mere. Mere er jo godt at kunne, når man gerne vil have mere at drikke eller spise. Sove er nu ikke fordi han vil sove, men fordi han leger at han sover. Bil bruges jo meget, men han kan sagtens finde bilen på parkeringspladsen ved vuggestuen.

Og så er der jo alle de ord, som han øver sig på. Buu er bus. Uut er sut, som han jo i rigtig lang tid har kaldt for na.

Men selvom han ikke kan så mange ord endnu, forstår han rigtigt meget. Så det er dejligt at kunne bede ham om at hente ting, putte noget i skraldespanden, fortælle ham hvor sutten ligger, om han er sulten/tørstig.

I øjeblikket passer vi hund for vores venner, hun hedder Petua. Det bliver til Peppe. Hvor er Peppe, der er Peppe. Han har fundet ud af, at han kan kalde på hende og så kommer hun hen til ham. Det er bare rigtig sjov. Han er også blevet bedre til at klappe og ae hundene, så nu begynder de også at acceptere at han rører ved dem, førhen gik de deres vej fordi de synes han var for voldsom.

Ingen kommentarer: