mandag, juni 14, 2010

1 år og 1 måned

Tjaa, så har jeg igen forsømt min blog...

Men jeg synes bare at dagene flyver afsted, og det meste af min energi går med at få hverdagen til at fungere.

Jeppe har det rigtigt godt, har haft lidt flåd fra ørene, som vi har været ved ørelægen med. Men det ser ud til at være ovre igen. Han stavrer derudaf, og er bare over hele huset. Han øver sig i at tale, det bliver ikke til så mange "rigtige" ord endnu. Men så kan man jo bare finde på nogen selv, som feks NA som vi har fundet ud af betyder sut. Det kan dog godt nogen gange bruges om andre ting. Han kan sige HEJ. Det er bare så sødt når han tager sin legetøjstelefon op til øret og siger hej.

Han er bare så glad og pludrer løs. I dag da jeg hentede ham i vuggestuen havde han faktisk ikke tid til at komme med hjem, for der var jo bare så mange ting han lige skulle lege med. Og på vej ud af døren skulle pædagogen lige have et knus af ham. Det er rigtig dejligt at vide, at han er så glad for at være der. Det gør min dårlige samvittighed lidt mindre, når jeg henter ham lidt sent.

For det bliver nogen gange lidt senere end kl. 15, som jeg ellers gerne ville. Men som sagt, så tror jeg ikke han føler det er sent. I dag var han næsten lige stået op af middagsluren, så han var igang med at spise da jeg kom. Og i fredags, hvor jeg tog tidligt fri for at hente ham tidligt, lå han og sov.

Jeg har fået ny direktør og dermed ny chef. Han er helt ok, og jo hvad jeg har savnet i lang tid. Så på det plan klager jeg ikke. Men det betyder at jeg nu har fået en hel del flere arbejdsopgaver, som er rigtigt spændende. Men det kræver jo noget energi, som så går fra hvad jeg ellers ville have haft til derhjemme.

Så vi har været nødt til at prioritere og planlægge os igennem hverdagen. Lave madplan og indkøbslister. Virkeligt overveje hvad vi vil i weekenderne. For det er lige nu at Jeppe er lille og har brug for os. Og vi vil gerne være der og se det ske.

Ingen kommentarer: