Vi er alene hjemme i disse dage. Manden tog afsted i går morges tidligt - længe før Lillemanden vågnede. Og han kommer først hjem i morgen aften sent.
Fredag til lørdag var vi også alene hjemme og her synes jeg det gik helt ok. Lillemanden virkede ikke til at mangle sin far. Det var først lørdag morgen, da jeg hentede ham ind til mig, at han kravlede over til fars side for at se om da ikke far var der...
Det er altid Far der afleverer og vi er jo altid sammen om at komme ud af døren om morgenen. Så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå med at komme afsted. Men det gik faktisk rigtigt godt. Også med at få sagt farvel til ham i vuggestuen.
Hjemme igen i går eftermiddags var Lillemanden i rigtig godt humør, han pludrede og legede. Vi var ude i haven og "gå" rundt. Jeg prøvede et par gange om han ville ned og kravle, men næh nej, det var da meget sjovere at mor holder i hænderne og vi går rundt.
Jeg klarede også at få lavet aftensmad uden alt for meget skrig og skrål. Og vi fik spist.
Så synes jeg at han virkede træt og han fik nattøj på, og jeg lavede en godnat flaske til ham. Den fik han som han plejer, vi sidder i stolen på værelset og han falder næsten i søvn i mine arme. Da jeg så ligger ham ned i sengen, kan jeg godt se at han ikke ser så træt ud længere. Så der går næsten en time med at jeg skiftevis sidder med ham og ligger ham tilbage i sengen, hvor han så absolut ikke vil være. Til sidst overgiver han sig og falder i søvn i mine arme.
Så måske Far alligvel er savnet. For hvis nu Mor er væk, så er der jo slet ikke nogen...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er slet ikke til at fatte, at din lille basse fylder 1 år lige om lidt - dagen efter min fødselsdag :) Jeg glæder mig allerede til lagkage-billederne. Og jo, jeg er helt med på, at ovenstående slet ikke står i relation til dit indlæg *G*
Alt ok her hos dig?
Send en kommentar