Ørelæge igen igen

Fredag 5.2
Da jeg henter Lillemanden i vuggestuen, siger de at han ikke rigtig har spist noget til frokost, og at det flyder lidt fra hans ene øre. Ååh nej, tænker jeg. Det er meget sødt af dem, at de beholder børnene, selvom de er lidt småsløje. Men lige netop i det her tilfælde er det ret træls, for ørelægen er jo forlængst gået hjem kl. 14.45.

Hjemme tager jeg hans temperatur, 38,2. Det er jo ikke så galt. Ringer til vagtlægen. Her lyder svaret, at vi skal gå igang med at dryppe med øredråberne igen. Dem var vi stoppet med dagen før. Og så længe Lillemanden er glad og vil spise er der ingen grund til bekymring. Og så længe det flyder fra ørene sidder drænene i. Godt så.

Lørdag 6.2
Vi er til fødselsdag hos min bror og svigerinde, det som vi skulle have været 2 uger tidligere. Lillemanden er bare i hopla. Ved aftensmaden underholder han hele bordet med hans da-da og vinken. Der er jo mange, som vinker igen og som svarer ham med da-da.

Søndag 7.2
Han er sig selv og spiser alt sin mad. Men det flyder stadigvæk fra ørene. Og han er meget utilfreds med at få dryppet øre. Det er mishandling at blive holdt.

Mandag 8.2
Manden tager ham til ørelægen om formiddagen. Her får Lillemanden suget ørene for det betændelse, der har samlet sig igen. Ørelægen udskriver ny omgang penicillin og en ny slags øredråber. Da Manden vurderer at Lillemanden er frisk og glad, kører han ham tilbage i vuggestuen. Jeg henter ham kl. 14.30, her sover han endnu, så pædagogen går ud og henter ham. Hun siger til ham at han da er dejlig varm, og jeg tænker bare at han jo lige har sovet og har godt med tøj på. På vej hjem i bilen er han helt stille, han skal vel lige vågne.

Hjemme skal vi have eftermiddagsmad, som vi plejer. Dvs Lillemanden vil ikke have noget. Jeg mærker på ham, og han er brændvarm. 39,6 siger termometeret. Han får en omgang panodil og jeg sætter mig i sofaen med ham, han falder i søvn og sover en halv times tid. Til aftensmad spiser han næsten heller ikke noget. Kun lidt yoghurt med kartoffelmos.

Oveni det med ørene har han mistet stemmen, han er blevet helt hæs. Han snakker faktisk ikke, det må også være underligt, at den lyd som plejer at komme når man taler, er væk. Så der er så underligt stille, selv hans gråd er næsten væk.

Vi aftaler med Farmor, at jeg bliver hjemme tirsdag og så er hun klar til at passe ham resten af ugen. Hun synes han skal være hjemme denne uge, så vi kan få ham helt rask.

Tirsdag 9.2
Jeg er hjemme i dag, tager min fridag i dag. Synes ikke jeg kan kalde det for barnets første sygedag, når jeg i går fortalte mine kollegaer, at Lillemanden havde været til ørelæge og skulle på penicillin igen. Jeg har bare så meget at lave, at jeg ikke kan holde fri mere end en dag i denne uge, jeg kommer bare så langt bagefter igen, hvis jeg gør. Så det er bare så skønt at Farmor har tid til at tage ham.

Da Lillemanden fik lagt dræn i, bad hun om at der blev lavet en dyrkningsprøve. Vi har ikke hørt noget om resultatet, og ørelægen sagde heller ikke noget om det i går. Så Farmor har haft ringet til klinikken i dag, for at høre om der snart var svar på prøven. Det er der, og resultatet siger, at det penicillin som Lillemanden har fået indtil videre ikke dækker den bakterie, som han har i ørene. Så tror da pokker, at han bliver rask for så at blive syg igen efter kort tid. Så nu skal han igang med noget nyt penicillin, som forhåbentligt får bugt med det hele. Vi er meget spændte og krydser fingrene og holder vejret. For der er dømt jubeldans, hvis det virker!