Det her indlæg har jeg skrevet mange gange i mine tanker, for det er virkeligt noget, der har fyldt.
Lige siden jeg måtte opgive at få amningen til at fungere, har uhyret "er det nu godt nok" huseret i min underbevisthed. I starten handlede det mest om, at jeg var fejlkonstrueret mht til mine bryster. Så kunne uhyret på en dårlig dag også lige slynge den ud med, at der jo nok var en grund til at jeg ikke bare sådan blev gravid. Tak skal du have...
Men hurtigt kom udpumningen til at køre på rutinen og Lillemanden levede i lang tid udelukkende af min mælk. Så jeg følte, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at gøre det bedste for min søn.
Vi bestemte os for, at når Lillemanden blev 4 måneder, så skulle jeg til at slutte med at pumpe ud til ham. Sundhedsplejersken havde fortalt, at hvis man ammede til barnet er 4 måneder, så er man ude over risiko for allergi. Problemet er bare at vi længe inden Lillemanden blev 4 måneder serverede erstatning for ham. Så kunne uhyret sammen med Farmor lige fortælle mig, at så havde jeg ødelagt det hele, nu havde jeg udsat min søn for mælkeproteiner og det er dem, man udvikler allergi overfor. Det var jo ikke så godt og slet ikke godt nok.
Så jeg har i lang tid gået rundt om den varme grød, og trukket datoen for stop med udpumpning rigtigt længe. For jeg vil jo bare gøre det bedste for min søn. Men nu er det slut. Sidste gang jeg pumpede var i mandags, og sikke da noget sprøjt der kom. I dag bliver maskinen afleveret til Farmor, så hun kan aflevere den tilbage til Falck, med mange tak for lån.
Det er altså en epoke, der for altid er slut nu. Aldrig mere brystmælk til Lillemanden. Og så er det jo at uhyret spøger igen. For er jeg ikke bare egoistisk ved at vælge modermælken fra for min søn, bare fordi jeg synes det er en tidsrøver, besværligt og kedeligt at pumpe. Vil jeg ikke gøre det bedste for min søn.
Det var ikke nemt at være i behandling - men det er altså heller ikke nemt at være mor. Men det er noget skønnere og meget mere fantastisk ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Puh, søde Lok, jeg kender sgu godt til uhyret. Herhjemme hedder det noget andet. Men altså, det der med at gøre det godt nok, den spøger godt nok tit.
Jeg kan sagtens forstå at hele det der erstatnings/ammecirkus har været hårdt. Har jo selv smagt lidt på det, og det er underligt som det åbenbart bare betyder noget for os.
Jeg synes det er vildt flot og meget, meget standhaftigt at du har pumpet ud så længe - det var der ikke mange, der havde gjort, tror jeg. Så husk at klappe dig selv på skulderen for det.
Jeg ved ikke hvad der er det rigtige og forkerte, men mon ikke lillemanden allermest har bedst af en glad mor, der har overskud? Så klarer han den sikkert fint på MME, og det giver jo så også dig mere tid til ham!
Det er jo slet, slet ikke sikkert at han kommer i nærheden af noget, der hedder allergi. Overhovedet!
Kan godt følge det med at en epoke slutter. For tiden nærmer sig jo også til skemad hjemme hos os. Mærkeligt at tiden bare buldrer sådan afsted. De er sgu snart 6 måneder (ja, eller næsten snart)! Helt vildt.
Jeg sender lige et virtuelt kram. Jeg tror at denne slags bekymringer kommer til at følge os resten af livet. I alle mulige variationer (siger konen, som lige har tudet over at hun overså assemusens gråd nede i gården fordi babyalarmen drillede)
Send en kommentar