Lige nu føles der på en måde lang tid til maj og på den anden kort. Så hurtigt som tiden går, er det jo lige pludselig maj, og i dag er der 11 uger til min barsel begynder. Jeg er evigt taknemmelig over at være nået så langt uden problemer. Det har til tider været rigtigt svært at forestille sig at nå her til. Men jeg må sige at det er rigtigt dejligt at være her, og især når man lige får et lille spark fra lillemanden - hej mor, jeg er lige her.
Jeg synes ikke at min mave vokser for tiden, den er da blevet størrer, men det gør nu ikke noget. Jeg føler mig stadigvæk ret mobil og er ikke specielt tynget endnu. Vi har slet ikke fået taget nogen mavebilleder. Vi gjorde det den første gang jeg var gravid, og der gik det jo ikke så godt, så denne gang har jeg ikke rigtigt turdet det. Men går da lidt og overvejer om vi skulle gøre det, er det noget som jeg vil sætte pris på at have senere?
Tankerne og spekulationerne går i øjeblikket på hvordan livet vil blive, når vi får et lille menneske ind i vores hjem. Hvor meget bliver vi nødt til at ændre på og hvor meget af de aktiviteter vi har nu kan vi fortsætte med. Men det er der jo ikke noget svar på før lillemanden er her, og til den tid kommer det hele jo nok af sig selv. Han har jo bare første prioritet for os.
Mere praktiske spekulationer går på hvor og hvordan vi skal indrette puslepladsen mest optimal, og hvordan skal vi indrette os i soveværelset. Ikke at det er store spekulationer, men tankerne går da forbi dem indimellem.
Vi har fået samlet en del tøj sammen, så på et tidspunkt skal jeg have gjort status om der er noget, der mangler. Men der er jo tid endnu. Regner med at det er noget af det jeg skal bruge min barsel før fødsel på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
25 hele uger - sikke en milepæl.
Personligt ville jeg forevige maven :)
Knus
Send en kommentar