Havde det lidt på fornemmelsen i går aftes, men den var da helt sikker da jeg her til morgen vågnede op med ondt i maveregionen. Jeg har fået menstruation, helt efter planen her 5 dage efter sidste Perlutex pille.
Det er ikke fordi der kommer meget, men det kommer og det kan mærkes - øv øv.
Men nu kan jeg begynde at tælle igen, og 21. dagen er den 31/7, så der begynder jeg på næsesprayen. Den står allerede klar i skabet. Da vi valgte at stoppe pga af strejken, skulle jeg netop til at begynde på en helt ny æske. Så det er på plads. Nu skal dagene blot gå.
Så vidt jeg kan tælle bliver første scanning sidst i uge 33, måske først i uge 34. Men det bliver jeg klogere på i uge 32, hvor jeg kan ringe til sygehuset og melde mig til.
De næste par måneder bliver bare spændende, selvfølgelig og rigtig hårde, men jeg er positiv og meget opsat på at komme igang. Denne gang bliver en god gang, det håber jeg virkeligt på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Godt at du er i gang. Jeg er sikker på, at det er lige præcis denne gang, at lykken er med jer. Krydser fingre for det.
Forstår i øvrigt ikke, at du skal vente på din blødning efter Perlutex. Da jeg var i gang med dem, skulle jeg blot vente - husker ikke antal dage præcist - to dage og så starte med at tælle derfra, blødning eller ej. Men måske er der ændret i proceduren eller måske gør de det anderledes der, hvor du er i behandling.
Tjaa, ved det heller ikke. Synes der er mange forskellige måder at gøre de samme ting på. Men det skal vi nok ikke bekymre os for meget om ;)...
Hejsa søde
Tillykke med verdensvinderen! Hvor er det bare stort!
Og så håber jeg virkelig at pausen har gjort jer godt, og dette forsøg giver pote. Det må virkelig være på tide.
Stort kram og god sommer!
Solsikke
Det lyder som om det går godt herovre på den anden side - med sommer og en vinder hjemme!
Jeg starter på næsespray d. 28, så vi kan følges i vores snifferi :-)
God sommer indtil cirkusset kører!
Sechen
Send en kommentar