8 dage efter oplægning

Så er jeg hjemme igen, har været hos mine forældre siden den 24. og manden min kom den 25. Jeps, vi holder stadigvæk jul hver for sig.

Synes at ventetiden til blodprøven er lang, tiden snegler sig afsted. Der er stadigvæk 7 dage tilbage. Men jeg prøver at holde modet oppe og tror stadigvæk på at det lykkes denne gang.

Jeg har en hel del murren i maven, i nat vågnede jeg lidt ved at jeg havde ondt i maven. Sådan menstruationsagtigt, men alligevel lidt anderledes. Svært at beskrive. Ved sidste forsøg troede jeg egentligt at det var smerter fra udtagningen, men det kan det jo ikke være denne gang. Så et eller andet sker der.

Juleaften med svigerfamilien gik rigtigt godt. Vi endte med at bestemme os for at fortælle dem, at vi var ved at starte op på en ny behandling. Men at vi ikke ville sige noget om hvor langt vi var, og at vi nok skulle fortælle dem nyt, når vi havde noget nyt at fortælle. De må ikke fortælle det videre til nogen, og de må ikke spørge os til hvordan det går. Vi skal nok sige til, når der sker noget. Det lyder lidt barsk når jeg skriver det ned, men svigermor er nødt til at få det sort på hvidt, ellers fatter hun ikke altid budskabet. Ud over det havde vi en rigtig hyggelig aften.

Julen hos mine forældre, var også rigtig dejlig. Her var det lidt nemmere at tale om det, fordi de ved hvad vi har gang i. Vi havde aftalt at jeg godt måtte smage lidt rødvin, men faktisk så synes jeg ikke det smagte særligt godt. Så det var nemt for mig at lade det stå.

I morgen skal vi på arbejde, og i morgen aften venter så julekomsammen hos mandens mormor. Puha jeg er allerede træt. Håber vi kan klare det, ellers må vi jo bare tage tidligt hjem. Vi skal jo også på arbejde fredag og hjem til hundene...

Men udover at jeg føler mig træt og at min mave er øm og oppustet, har jeg det godt. Jeg ser frem til blodprøven den 2/1. Har lige været ved at tælle dage, mon ikke godt det kan forsvares med en test den 31.?