onsdag, juli 04, 2007

Nyt kamera

I lørdags købte vi nyt kamera - Canon EOS 400D.

Vi har i lang tid været død trætte af vores 1½ år gamle digital kamera. Det opfylder simpelthen ikke vores krav. Så vi har længe overvejet at finde den store pengeseddel frem, og investere i noget bedre.

Midt i juni var vi til vores venners fødselsdag, hvor hun overraskede ham med at have købt nyt kamera til ham. Et spritnyt Canon EOS 400D. Han var bare helt mundlam over at hun havde købt det kamera til ham. Men kanon glad for det.

Det fik manden min til at overveje om vi også skulle have sådan et kamera. Og så kom avisen med en annonce fra en fotobutik i byen. Køb inden 30.06 og få 600 kr i rabat fra Canon. Denne annonce så vi torsdag. Fredag eftermiddag ned til vennerne og prøve kamera og høre lidt erfaring i brug af det. Og så lørdag formiddag, på vej hjem til mine forældre, i den lille bil, med 3 hunde på bagsædet, kunne manden min spurte ned i butikken og hente vores nye kamera. Mandens nye legetøj.

Puha det er godt nok mange penge for et kamera. Men hold da op hvor er det bare et lækkert kamera. Så nu kæmper vi for at lære at bruge det. Der er en dvd med 5 timers instruktion med. Vi har været ved at se lidt af det. Fatter indimellem overhovedet ikke hvad manden siger. Men vi klør på - vi vil lære det.

Senere på dagen meddelte min far at han ville give mig og mine søskende 5000 kr hver. Tak far - de går til vores kamera!

3 kommentarer:

Signe og Jan sagde ...

Tillykke med det nye legetøj. Jeg har det selv, det er bare dejligt....

Frøkenhat sagde ...

Der skal også være plads til at flotte sig lidt ind imellem og købe gode legesager. Leg godt!

Signe og Jan sagde ...

Du er tikket søde, fortæl otte ting om dig selv...