onsdag, januar 10, 2007

Midt i en nedtid

Hvor er det hårdt at være på vej ned denne gang, har konstant hovedpine og indimellem kvalme og så er jeg bare træt. Selvom jeg prøver at tage den med ro, slappe af på sofaen, gå tidligt i seng. Og så den pokkers næsespray, hvor smager den da bare forfærdeligt!

Jeg vil selvfølgelig gerne have et barn, ellers gjorde jeg ikke dette. Men jeg glæder mig helt vildt til at al det her behandling er ovre og jeg kan få min krop for mig selv. Kan knapt nok nyde et glas vin før jeg føler mig svimmel. Har metforminen mistænkt for at være synderen.

Næste step er torsdag den 18/1, hvor jeg skal til kontrol, og forhåbentligt begynde på stimuleringen.

På fredag skal jeg til akupunktur, dejligt at få lidt ekstra energi.

2 kommentarer:

Signe og Jan sagde ...

Øv at bivirkningerne er så hårde ved dig, men forhåbentlig er det det hele værd.

Anonym sagde ...

Ikke sjovt med alle de bivirkninger. Jeg er jo selv gået igang med næsespray og er på 6. dag. Har også en pisse irriterende hovedpine og er ret så træt. Tror faktisk at jeg vil nuppe mig en lille lur om lidt ;-)

/Majer