fredag, januar 19, 2007

En sølle cyste

I går var jeg til kontrol... Scanningen viste en cyste på venstre æggestok på omkring 4,5 cm. Så øvøv jeg må lige tage en uge mere på næsespray, og næste kontrol er fredag 26/1.

Lægen sagde at hvis ikke den var væk på fredag ville hun punktere den. Hun havde ikke den store tålmodighed overfor cyster. Og vi kan ikke komme videre før den er væk.

Bagefter til akupunktur. Jeg "slap" for de nåle, der giver stød, de er for kvalme og jeg har ikke døjet med det den sidste uges tid.

Har det vist egentligt ok med udsættelsen, har det lidt underligt med min reaktion. Ved ski ikke helt hvad der sker med mig, det er som om jeg bare lader mig flyde med. Eller også har jeg bare indset at lige meget hvor meget jeg brokker mig over det langsommelige og omstændige sundhedsvæsen, så går alting jo alligevel efter deres plan. Og vi er jo igang og den uge fra eller til, hvem tænker på det i det store regnskab som jo indtil videre siger 3 år?

I eftermiddag henter jeg min prinsesseniece og så skal vi hygge os i aften, hun skal i skumbad. I morgen tager vi i regnskoven og så bliver hun hentet igen. Vi glæder os - manden og jeg - til at være forældre et døgns tid.

2 kommentarer:

Signe og Jan sagde ...

Øv med udsættelsen, men det er jo bare endnu en sten på vejen. Og I er jo på vej, som du selv siger.

Solsikke sagde ...

Jeg håber, at du slipper for at få den punkteret om en uge. Og i mellemtiden må du hygge dig med prinsessen.

Glædelig weekend og fortsat held og lykke...

Solsikke