fredag, september 22, 2006

Indledende samtale

Så er vi hjemvendt fra den indledende samtale, denne gang fik vi foretræde for den ledende overlæge...

Hun kiggede på vores papirer og spørgeskema, og det så jo fint ud. Så gik hun ellers igang med det helt store foredrag om IVF. Puha selvom jeg synes jeg har prøvet at sætte mig ind i det, er der godt nok mange ting at holde styr på. Men mon ikke det kommer henad vejen.

Hun fik også lige fortalt lidt om forskellige forsknings projekter hun havde lavet, og at hun jo havde været ved alle de store fertilitetsklinikker, Rigshospitalet, Skejby, Brædstrup og at hun havde været hos Maigaard også. Og at hun havde lavet 1.000 børn. Jamen det er da bare rigtig vældig... Og så sluttede hun lige af med, at hun gerne ville når vi ringede derned at vi talte pænt til hendes medarbejdere. Det havde givet en del støj sidste gang. Tak skal du have. Så kom hele den fredag morgen lige op i mig igen, og jeg kunne ikke lade være med at begynde at græde. Manden min fik vist sagt noget om, at vi da ikke mente, vi havde talt grimt til den sygeplejeske der ringede, blot havde vi udtrygt vores uforståendehed og afmagt over at blive aflyst. Ja, men hun sagde også bare hvad hun mente, og sådan var det åbenbart. Og så gik hun ellers videre med at spørge, men jeg skulle altså lige samle mig... Åhh for pokker, prøver bare at være stærk, men det er bare så svært indimellem. Her bagefter er jeg bare så træt af, at jeg begyndte at græde overfor hende, for hun virkede bare så kold og ligeglad. Det var somom at nu havde hun fået sagt, hvad hun havde på hjertet i den sag, og så var hun egentligt slet ikke interesseret i at høre vores version.

Nå men da jeg kom ovenpå igen, kunne jeg jo så fortælle at 1. dag var den 10/9, og at vi da håbede på at vi kunne få lov at komme igang i denne måned. Lægen gik ud bagved, og kom tilbage: Sygeplejesken skulle lige have lidt tid til at overskue deres plan, for at se om de kunne få tid til os, så de ville ringe tilbage til os lidt senere. Vi fik sagt at det var helt ok, og at vi havde forståelse for, hvis det ikke kunne blive i denne måned. Og så farvel og tak for i dag.

Det tog næsten en time vores møde, helt vildt, så lang tid har vi aldrig prøvet at de har brugt på os. En halv time senere ringede lægen selv til mig på min mobil, og fortalte at de altså ikke kunne få tid til os i denne måned, men at vi helt klart ville komme med i næste måned. Jamen det var da helt ok, det havde vi jo også et eller andet sted forventet at hun ville sige. Hun ville gerne at de havde tid til os når vi kom, og det kunne de ikke finde i denne måned. Jamen helt ok, jeg ringer ved næste menstruation. Farvel og god weekend...

Tak skal du have, hvor jeg bare lige er kommet hele følelses registret igennem i dag. Det er altså bare ikke for børn det her behandlingscirkus. Håber virkeligt på at det snart er ovre, for ellers bliver jeg ski da hurtigt gammel...

2 kommentarer:

Solsikke sagde ...

Stort trøstekram, søde! Hvor er det uretfærdigt at hælde sådan noget ud af jer. Og sikke en dum sygeplejerske, som bare skylder hele skylden på jer.

Lad være med at få det dårligt over du græd. Jeg ville tude endnu efter den behandling.

Held og lykke i næste måned. Lad os håbe at ivf bare lige er det, der skal til!!!

Kæmpe trøstekram,
Solsikke

LOK sagde ...

Tak Solsikke for din forståelse.

Jeg har faktisk tænkt meget over det hele weekenden, det med at hvad jeg har sagt er blevet opfattet helt anderledes end jeg selv havde tænkt det. Overvejer helt at holde min mund, når jeg kommer i pressede situationer, så får jeg da ikke sagt noget der kan såre nogen. For det er da det sidste jeg ønsker.

Men jeg er overbevist om, at den sygeplejeske der ringede til os den morgen, blev meget overrasket over vores reaktion. Tror slet ikke hun var forberedt på, hvordan bib par tænker og reagerer.

Knus Lok