tirsdag, april 25, 2006

Jobsamtale

Nå så er det vist ved at være tid til opdatering...

I torsdags var jeg til jobsamtale. Jeg synes det gik rigtigt godt, og følte at der var en rigtig god kemi os i mellem. Jobbet lød rigtig spændende og de har nogle helt nye flotte lokaler. Men puha hvor jeg dog bare er dårlig til at sætte ord på mig selv...

De skulle have 5 til samtale, og ville vende tilbage søndag.

Jeg havde en god fornemmelse i maven, og tænkte at det her bliver fedt.

Lørdag eftermiddag ringer de så og hører om ikke jeg kan komme til en samtale mere mandag. Jeg var helt rundt på gulvet, tænk jeg blev kaldt ind til 2. samtale.

Så jeg måtte afsted igen i går. Her fik jeg mere at vide om de arbejdsopgaver som skal løses af mig og 2 andre. Der var mange ting som jeg ikke har arbejdet med før, selvfølgelig også mange ting som jeg kender. Ved ikke helt, havde bare en underlig fornemmelse i maven da jeg kørte der fra, noget om at det måske ikke helt var hvad jeg troede. Og så er jeg lidt bange for at de ikke vil betale mig den løn, jeg gerne vil have. Desuden har de "kun" 5 ugers ferie og nu har jeg 6. Altså jeg vil ikke skifte job for at gå ned i løn og få dårligere forhold. De havde 3 til samtale i går, og jeg tænkte at det gjorde mig ikke det mindste, hvis de valgte en af de andre.

Men så her til morgen kl. 7 ringer telefonen, så er det da dem igen... De ville altså gerne se mig igen, om ikke jeg kunne komme i morgen tidlig. For pokker da, så fat dog at jeg ikke vil have den stilling. Jeg har jo bare søgt for at få tiden mellem behandlingerne til at gå. Så nu har jeg da først rigtig ondt i maven, og hjernen kører på højtryk.

Manden min synes at jeg skal tage derud i morgen, og så stå fast på mit lønkrav og 6 ugers ferie. Desuden har vi jo allerede planlagt en masse ferie henover sommeren.

Nåeh ja, og så skulle de da også lige høre i går mht til børn om det var noget jeg havde tænkt på at få. For pokker da - JAAAA hvad tror I jeg har villet de sidste 2 år? Nej det sagde jeg jo selvfølglig ikke, fik vist sagt noget med at det kunne jeg da ikke afvise ville komme, og at jeg jo nok ikke kunne blive ved med at sige om 10 år. Arrghhhghgh!!!!!!!

Og hvad med løn under barsel? Det må jeg jo høre dem til i morgen.

Nej jeg er simpelthen bare så meget i tvivl. Håber jo hver måned på at blive gravid, og kan man tillade sig det når man lige er startet et nyt sted. Altså lige nu er jeg træt af at jeg sendte den ansøgning.

1 kommentar:

Solsikke sagde ...

Selvfølgelig kan du tillade dig at blive gravid, når du lige er startet et nyt sted. Hvis det skal lykkes kan du jo altid forklare dem hvor længen baby har været undervejs. Mon ikke de godt forstår at man ikke pludselig lader være med at prøve, når det er så svært? Det er jeg sikker på.

Og jeg vil give din mand ret. Tag ud og hør hvad de kan tilbyde og stå fast på dine krav. Du er i hvert fald i en rigtig god forhandlingssituation lige nu!

Held og lykke!